Vejledning for frivillige medarbejdere

Velkommen som frivillig medarbejder i Lokalhistorisk Arkiv Holstebro. Vi er glade for, at du vil hjælpe med at registrere og opbevare lokalsamfundets historie.

Arkivet har til huse i lokaler tilhørende Holstebro Kommune udlånt til Holstebro Museum, og arkivmedarbejdere kan derfor få adgang til dele af museets område. Som følge deraf kræver museet, at arkivmedarbejdere indgår en aftale om fortrolighed.

Som forening er arkivet tillige underlagt EU’s persondataforordning af maj 2018. Formålet med forordningen er at beskytte EU-borgeres oplysninger og data mod uretmæssig brug og misbrug. Derudover er hensigten, at der skal være ens regler på området i alle EU-landene. Ud over virksomheder og offentlige myndigheder m.fl. stiller forordningen en række krav til foreninger om deres håndtering af personoplysninger og persondata.

Adgang til arkivet

Alle frivillige på Lokalhistorisk Arkiv Holstebro en uhindret adgang til nødvendige lokaler på Holstebro Museum og du kan bede Bestyrelsen om at få udleveret et id-kort med chip, der sikrer adgang igennem museets personaleindgang i museets åbningstid, samt når der er personale i bygningen (typisk mandag-fredag, 8-16).

Erklæring om tavshedspligt:

Museet forventer almindelig loyalitet og fortrolighed i forhold til de ting af arbejdsmæssig karakter, som arkivets frivillige måtte høre, når de færdes ’bag scenen’ på museet. Alle frivillige medarbejdere skal derfor underskrive vedlagte tavshedspligtserklæring.

GDPR-erklæring

Af hensyn til museets sikkerhed skal alle frivillige på Lokalhistorisk Arkiv Holstebro give personlige oplysninger i form af navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse til museets personaleansvarlige. I den forbindelse har Bestyrelsen udarbejdet en privatlivspolitik

Du kan på hjemmesiden Lokalhistorisk Arkiv Holstebro læse meget mere og finde de gældende retningslinjer for:

  • Adgang til Holstebro Museum for frivillige på Lokalhistorisk Arkiv Holstebro
  • Tavshedspligt for Lokalhistorisk Arkiv Holstebro
  • GPDR-regler og privatlivspolitik for Lokalhistorisk Arkiv Holstebro