Lokalhistorisk arkiv viser i forbindelse med Holstebros 750-års jubilæum i 2024 en lang række billeder fra byens sidste ca. 175-årige historie. Billederne hænger rundt omkring i byens forretninger, nogenlunde der, hvor fotografen i sin tid har taget billederne. Vi fortæller samtidig lidt af historien på nogle store introduktionsplancher, som er sat op i Rådhushallen og på Holstebro Museum. Endelig viser vi de historiske billeder på de pyloner der er opstillet rundt i gågaderne. Her på hjemmesiden har du mulighed for at se flere billeder, og vi vil guide dig gennem byen, så du har mulighed for at fordybe dig mere i byens historie.
Her fortæller vi nogle strejf fra til de sidste ca. 175 år. Fra dengang det første foto blev taget øverst i Nørregade og frem til i dag. Vi holder os til midtbyens gader og veje, gadernes huse, virksomhederne i gaderne og gadernes udsmykning.
Vi starter vandringen ved Nørreport i nord, går gennem Nørregade til Store Torv, lidt ud ad Vestergade og Østergade og frem til Brotorvet. Så går vi over Storebro og gennem Sønderlandsgade til Bomhuset i syd. Indimellem slår vi nogle smut ud i sidegaderne.
Udstillingen er lavet af Lokalhistorisk arkiv i samarbejde med byens forretninger, Handelsstandsforeningen, Holstebro Rådhus og Museet. Vi har fået økonomisk tilskud fra Vestforsynings Initiativpulje og fra Holstebro Kommunes jubilæumspulje.
Vi har forsøgt at sammenstille de ældste fotografier fra sidste halvdel af 1800-tallet, med nyere billeder fra 50’erne og frem til 70’erne, så man har mulighed for at se den udvikling der er sket. Billederne er taget af mange forskellige fotografer. De nye billeder fra 2023 er alle taget af Poul-Werner Dam.
Byens udvikling
Et af de ældste kort over Holstebro stammer fra 1767 og findes i Pontoppidans Danske Atlas på Det Kgl. Bibliotek. Pontoppidans kort er ikke præcist, men sammenholdt med senere kort giver det os det første nogenlunde retvisende billede af veje, torve og bygningers placering. Læg mærke til vejene ind i byen, bomdiget som omkranser byen og Storåen med dens tilløb.
Hvis du sammenholder Pontoppidans kort med kortet fra 1797 og det aktuelle kort fra 2023, er det påfaldende, hvordan midtbyens gadeforløb og torve stort set er uforandrede. Men Storråens forløb gennem byen er ændret, den slog før en stor slynge mod syd, der hvor Kvickly i dag ligger. I 1975 blev åen rettet ud øst for Storebro, i et forsøg på at tæmme byens mange oversvømmelser.
Holstebro har altid haft et stort handelsopland i Nordvestjylland og var fra slutningen af 1700-tallet var byen centralt placeret for en omfattende markedshandel. Der var 11 årlige markeder hvor der blev solgt kramvarer, uld og huder, men det var frem for alt handlen med stude og heste, som fik afgørende betydning for byens udvikling. Dyrene blev handlet og drevet til Ribe og videre til markeder i Nordtyskland og Holland. Holstebro var dengang – som nu, et naturligt centrum for handel, beværtning af de mange handlende og for håndværk.
Det var dog først i sidste halvdel af 1800-tallet byen for alvor udviklede sig. Fra 1870 til 1900 steg indbyggertallet i Holstebro fra ca. 2.000 til 5.000. Udviklingen af Holstebro blev drevet af den store fremgang i landbruget, nye dyrkningsmetoder og omlægning fra vegetabilsk til animalsk landbrugsproduktion. Dyrkningsarealerne blev voldsomt udvidet med opdyrkningen af heden, dræning, mergling og gødskning af jorden. Andelsbevægelsen sørgede for kvalitetsforbedringer af landbrugsvarerne, afsætning og eksporten, særligt af svinekød til England.
Det lod sig bl.a. gøre fordi landets infrastruktur gennem 1800-tallet blev stærkt forbedret med anlæg af havne, jernbane og hovedlandeveje, så landbrugsvarerne nemmere kunne transporteres. Vejen til Struer blev anlagt i 1855. Efter et par år efter blev Holstebro Havn anlagt ved ladepladsen i Struer og i 1857 kom vejen til Viborg. Fra 1866 kom jernbanen til Struer og siden forlænget til den store eksporthavn i Esbjerg i 1875 og endelig kom Herningbanen i 1904.
Det var også i de år industrialiseringen tog fart. Holstebro Jernstøberi blev grundlagt i slutning af 1850’erne, Færchs tobaksfabrik kom til byen i 1869, Svineslagteriet blev grundlagt i 1879, Aktiebryggeriet på Sønderland kom i 1882. F.L. Hansens Maskinfabrik i 1895, Birn etablerede sig i Holstebro 1896 og Cementvarefabrikken Oranje etablerede sig 1901. Gasværket blev grundlagt i 1881 og elektricitetsværket i 1907.
Med næringsfrihedsloven fra 1857 gjorde Rigsdagen op med købstædernes privilegier og håndværkerlavenes monopol. De følgende års liberaliseringen betød, at enhver kunne drive forretning, beværtning og håndværk, og det tog mange initiativrige holstebroere til sig.
En meget stor del af de bygninger, du finder i gågaderne, er opført fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1920’erne. Meget er genkendeligt fra de gamle billeder, men så alligevel slet ikke. Den økonomiske opblomstring efter 2. verdenskrig, det stigende befolkningstal og ikke mindst bilismens indtog forandrede byen fuldstændig. I 1953 flyttede Jyske Dragonregiment fra Randers til Holstebro, det gav mange arbejdspladser og behov for nye boliger.
I 60’erne satsede Holstebro bevidst på, at profilere byen som en kulturby, ”Maren” blev købt i 1965, Odinteateret kom til byen i 1966, Kunstmuseet åbnede i 1967. Holstebro lagde grunden til sit image som kulturby, her var attraktivt at bo.
De sociale boligselskaber blev etableret i efterkrigstiden, befolkningstallet eksploderede og der var stor boligmangel. Boligselskaberne sørgede for opførelsen af de mange lejlighedsbyggerier som omkranser midtbyen. Også nye boligkvarterer med villaer og parcelhuse skød op og det tog for alvor fart fra midten af 60’erne. På et enkelt år, 1972-73 blev der solgt 600 byggegrunde! Træer og huse i midtbyen blev fjernet, for at give plads til den stigende trafik og der blev anlagt mange nye parkeringspladser. De overbelastede gader i midtbyen blev i 1968 afløst af gågader.
Det var kommunens dispositionsplan fra 1962, som fastlagde de overordnede rammer for byens udvikling, fordeling af arealer til centerformål, offentlige formål, boliger, industri m.v. Planen fastlagde også hvordan trafikken omkring centrum skulle afvikles effektivt. Den indre cirkulationsgade blev anlagt fra 1964 til 1980. Dette skete i mange etaper; i første omgang blev Nørrebrogade anlagt i begyndelsen af 60’erne, i midten af
70’erne blev den forbundet med Sønderbrogade, som i et par omgange blev forlænget over Storåen til Herningvej i syd. Ringen blev sluttet i 1980, da cirkulationsgaden blev forbundet med Enghavevej i øst.
Byplanlægningen i 70’erne tog – mildt sagt – meget hensyn til trafik. Den indre cirkulationsgade var i den optik nødvendig, men skabte nogle voldsomme ”sår” i bybilledet, da indfaldsvejenes naturlige gadeforløb fra Struer, Skive, Lemvig, Ringkøbing og Herning blev skåret midt over.
Nørreport og Nørregade
Nørregade har altid været den nord- sydgående hovedfærdselsåre. I Nørregade lå førhen byens fineste forretninger: Her var hoteller og teater – og fra 1733 også byens rådhus. Da bilerne for alvor fik deres indtog, kunne midtbyens indre gader slet ikke afvikle trafikken, der blev ledt ad Enghavevej, videre af Østerbrogade til Herningvej. Nørregade nedre del blev omlagt til gågade allerede i 1963 som en af landets allerførste gågader. Siden kom de øvrige gågader til i flere omgange.
Nørreport er et livligt trafikknudepunkt. Her mødes tog – og busser på vej til stationen med trafikken fra Struer og Skive. På billedet fra 50’erne er jernbanebommene netop gået op og slagteriarbejderne strømmer hjem for at spise frokost. Krydset blev lysreguleret i 1962. Indtil da, blev trafikken dirigeret af politiet, når den var tættest.
Politistationen og postsorteringen dominerede i mange år Nørreport. Politiet rykkede ind i den nye Politi- og retsbygning i 1954 og udvidede langs Stationsvej i 1978. Basarbygningerne, som gav plads for flere småforretninger, blev opført i 1930 men ryddet i 1977 for at give plads til postsorteringen. Året efter stod Nørreportcenteret, tegnet af Skaarup og Jespersen, færdig.
Med politireformen i 2007 blev Holstebro hjemsted for Midt- og Vestjyllands politi. Der havde behov for mere plads og politiet rykkede til det nye hovedkvarter for enden af Stationsvej i 2016. Med liberaliseringen af postvæsnet, digitaliseringen og centralisering af brevsorteringen forsvandt behovet for postsorteringen ved Nørreport, den blev flyttet til Mads Bjerres Vej i 2021. Nørreport var i forfald. Fra 2023 og nogle år frem er området en stor byggeplads. Her skal være boliger, erhverv og forretninger. Store træer fra resterne af Wiums anlæg er fældet, og snart genkender man ikke længere vejforløbet fra Stationsvej og Skivevej. Nørreport er forandret for altid. Sådan har samfundets udvikling og reformer altid præget bybilledet.
Som nævnt er en stor del af bygningerne i midtbyen opført i slutningen af 1900-tallet. Arkitektonisk set, er der er tale om en blanding af mange forskellige historiske stilarter – den såkaldte historicisme. En af de arkitekter, som har sat afgørende præg på byen, er Thorkild H. Andersen, som boede i Holstebro fra 1905 til sin død i 1939. Han er nok mest kendt for de mange smukke villaer på Poul Andersens vej og i Nygade. I Nørregade har han bl.a. også tegnet det tidligere Svaneapotek og for Jysk Telefon den sydlige hjørneejendom ved Nygade, hvor telefoncentralen havde til huse indtil 1964. Desuden de to karakteristiske hjørneejendomme ved Sct. Jørgensgade og ombygningen af Hotel Schaumburg, som den ser ud i dag. Det er også Thorkild H. Andersen, som står bag Mellem- og Realskolen og den tidligere Tekniske Skole i Danmarksgade – og i Sønderlandsgade både Poul Andersens gård og Mejeriet Sønderland.
Fire af Thorkild H. Andersen bygninger: Teknisk Skole i Danmarksgade, Svane Apoteket, Telefonhuset på hjørnet af Nørregade og Nygade og hjørnet af Nørregade og Sct. Jørgengade
og 1970
Holstebros kulturelle satsning fra slutningen af 60’erne indebar også udsmykning af gågaden. Ved Nørreport finder vi den markante skulptur af Bjørn Nørregaard, “Borgerne fra Holstebro”, som er en afstøbning af 12 borgere fra Holstebro – både mænd og kvinder. Bjørn Nørgaard lavede de ”12 Himmelstiger” – eller søjlerne på Nørreport, og endelig står han bag de tre kunstcirkler i Nørregade; Jesu Hånd, Livets Kilde og Odins Øje. Skulpturerne er opstillet 2003 – 2004.
Øverst i Nørregade har vi ”Grædemuren” som den kaldes i daglig tale. ”Vandkunsten” som den rettelig hedder, er lavet af Helge Bertrams og opstillet i 1974. Det var oprindelig kunstnerens tanke at der skulle bygges en mur ovenfor, som en nordlig byport og værket skulle afsluttes med en mur ved Rådhustorvet og en på Store Torv.
På Rådhustorvet finder vi byens ikoniske kunstværk: Alberto Giacomettis ”Kvinde på kærre” eller ”Maren o æ Woun” som den hurtigt blev døbt af bysbørnene. Skulpturen blev indkøbt i 1965 og før den kom til Rådhustorvet i 1978, klemte den lille kvinde sig ind ved siden af Sognekirkens høje tårn.
Rådhustorvet prydes af det gamle rådhus, som blev bygget i 1846, tegnet af N.S. Nebelong. Rådhuset har imidlertid ikke altid ligget her. Tidligere har der været rådhus på Storetorv. Mindesmærket for Christian den IX, som ses på billedet fra ca. 1915, blev skænket af Rasmus Færch og opstillet i 1906. Monumentet blev af trafikmæssige hensyn flyttet til Nørreport i 1934, indtil det igen stod i vejen for Politistationen. I 1954 blev det flyttet til den nuværende placering i læ af de få træer der er tilbage af Wiums anlæg ved Lægårdvej.
Når vi i dag ser mod vest ad Rådhusstræde, ser vi for enden af strædet byens nuværende rådhus og bibliotek, tegnet af Dall & Lindhardtsen og bygget i årene 1981-85. Skolegade som gaden hed før, har oprindeligt sit navn fra byens latinskole, som lå ved Bibliotekets østgavl, der hvor der i dag er cykelparkering. Skolegade blev delt ved opførelsen af biblioteket i 1981. Indtil da havde gaden et ubrudt forløb helt op til Vesterport og Lemvigvej. Trafikken skulle udenom centrum, og Bisgårdsgade blev forlænget fra Nørreport til Nørrebrogade.
Nørregade i retning Store Torv 2023.
Slår vi et slag ned ad Horsstræde kommer vi til byens kirke. Den første kirke i Holstebro omtales i 1340. Den lå samme sted som den nuværende kirke. Den blev i 1450 erstattet af Maria kirke, en smuk middelalderbygning , men med et vestvendt tårn, omgivet af kirkegård og et stendige. Kirkegården blev i 1865 flyttet til Viborgvej. Kirken blev for lille til den voksende befolkning og i 1905 blev det besluttet at rive den gamle kirke ned, og den blev i 1907 erstattet af den nuværende kirke, Sct. Jørgen Kirke. Kirkeministeriet gav tilladelse til, at den nye kirke måtte ligge i retningen nord-syd af hensyn til Kirkepladsens størrelse. Den nye kirke er tegnet af arkitekt Vilhelm Ahlmann.
Det lange vue ad Nørregade mod syd brydes af den markante rødstensbygning hvor ”Handelshuset Fjeldsted” havde til huse indtil 1989. På de tidligste kort over byen har Nørregade haft et ubrudt forløb ned til vadestedet ved åen, der hvor passagen Endeløs i dag ligger.
Lige før vi når helt frem til Storetorv, ligger det mærkelige bindingsværkshus ”City” i nr. 6. Husets bygherre, Smørkonsulentinde Marie Madsen, søgte i 1908 kommunen om lov til bygning af en 1. sal på sit hus. Kommunen gav afslag, medmindre huset blev rykket tilbage, så Nørregade kunne udvides. ”Smørmarie” lod sig ikke affeje af et kommunalt afslag, hun fandt et smuthul i bygningsvedtægten. Kommunens krav gjaldt kun grundmurede huse, derfor er huset opført som et bindingsværkshus, prydet med buede ruder.
Store Torv
Store Torv har altid været byens centrale plads. Her er der frem for alt blevet handlet på byens torvedage, men det var også her de offentlige kundgørelser fra myndighederne blev læst op og her der blev afviklet retssager. Galgen stod på torvet indtil den blev flyttet til Galgebakken i Vestre plantage, hvor den sidste henrettelse fandt sted i 1811. Helt frem til 1866 risikerede forbrydere at blive bundet til ”Byen Kag” eller skampæl, hvor de fik hudstrygninger. Torvet har gennem tiden gentagende gange ændret karakter og ofte på grund af de mange ildebrande i 1700-tallet (1720, 1733, 1734, 1787 og den påsatte brand i 1794).
Kongens betingelser for at give en by købstadsrettigheder var, at byen rådede over en passende plads hvor der kunne foregå handel. Med købstadsprivilegiet fulgte også forpligtelsen til at afholde bestemte torvedage og opkrævning af forskellige torveafgifter. Indtil 1840 var der tirsdagstorv i Holstebro, herefter blev også lørdag taget i brug – og det blev hurtigt den største salgsdag. Det var ikke kun på torvet der solgtes varer, men også i de tilstødende gader. Ved Sct. Hans blev der afviklet et stort krammarked, hvor håndværkere kunne sælge deres produkter. Der kom tilrejsende handlende fra hele landet og Tyskland. De fremmede solgte deres forskellige egnsspecialiteter. Rebslagere fra Kolding, buntmagere fra Aabenraa, skomagere fra Viborg, hørkræmmere fra Salling, jydepotter fra Idum og hornskeer fra Nees, for blot at nævne nogle.
Store Torv var den mest eftertragtede handelsplads i midtbyen. Et torvereglement fra 1877 fordeler stadepladserne på Store Torv. Slagterne fik torvets sydside, dog således, at det er slagtere med borgerskab i Holstebro, der har fortrinsadgang. Landslagterne måtte deles om resten. Fiskehandlerne fik plads på vestsiden og midten af torvet var reserveret til vogne med grøntsager. Lyng og tørv blev henvist til Brotorvet, der fungerede som aflastningstorv. Når der var det store krammarked i byen, trængtes slagtere, fiskehandlere og grønthandlere sammen på Brotorvet. Fra 1891 blev der hver torsdag afholdt grisemarked på Store Torv, og fiskehandlerne blev samme år permanent henvist til Brotorvet. Fra 1939 blev stanken af svin for meget og grisehandlen blev flyttet til Østergade 25 ved det tidligere svineslagteri. Slagteriet var flyttet på Struervej i midten af 30’erne. Stedet fik hurtigt i folkemunde navnet ”Grisetorvet”. Torvehandlen på Store Torv sluttede endeligt i 1956. De handlende overholdt ikke reglerne og stod der hver eneste dag, bilismen gjorde det også nødvendigt at skaffe parkeringspladser i midtbyen.
I 1904 blev ”Karolinebygningen” opført af købmand M. Fjeldsted og torvet blev udvidet da den lave bygning foran blev revet ned. “Karolinebygningen” fik sit navn lang senere, nemlig da den navnkundige konditor Karoline Poulsen overtog bygningen i 1934. Hun drev det landskendte konditori ”Karoline”. Fjelsted udvidede og i 1934 byggede han den moderne bygning på torvets sydside, hvor Løveapoteket i dag ligger. ”Handelshuset Fjeldsted” blev stor og bredte sig til nabobygningen. Forretningen havde både herremagasin, trikotage og skotøjshandel.
Rådhuset har ligget på torvets østside. Det første rådhus brændte i 1733 og det næste ved storbranden i 1787, hvor også torvets øvrige bygninger brændte ned. Der var i 1761 indført krav om lovpligtig brandforsikring, som betød at der blev opført langt mere solide huse. De stod helt frem til slutningen af 1800-tallet. Huset på hjørnet af torvet og Vestergade blev først i 1962 erstattet af den gråmalede og moderne bygning, som i dag huser Imerco.
Store Torv set mod sydvest 2023. Torvehandlen på Store Torv blev nedlagt i 1956 til fordel for parkeringspladser. Kongsøres malerforretning Opførte den nye bygning i 1962
Nordsiden er præget af byens store Hotel Royal. Hotel Royal lukkede efter 1. verdenskrig og i 1923 rykkede Holstebro Bank ind. Banken blev i 1989 fusioneret med Jyske Bank. Ved siden af, på hjørnet af Nørregade lå Ole Nielsens gæstgiveri og overfor på vestsiden af torvet Hotel Postgården. Navnet Postgården, fik huset fordi postvognen til Herning og Ringkøbing havde holdeplads udenfor gæstgiveriet indtil jernbanen blev anlagt i 1904.
I dag prydes Store Torv af den keramiske skulptur ”Sct. Jørgen og Dragen” lavet af Steen Lykke Madsen (1937 – 2020) Holstebro Bank skænkede ved bankens 100-års jubilæum i 1971 100.000 kr. til udsmykning af Store Torv, men skulpturen blev først opstillet i 1986, efter banken igen havde spædet til.
Vestergade
Resens Danske Atlas fra 1677 viser, at Vestergadekvarteret tidligere var tæt bebygget, men særligt brandene i 1697 og 1733 gjorde et voldsomt indhug i kvarteret.
Vestergade løb fra Store Torv helt op til Vesterport, her slog den et slag mod nord og man kunne ad Fuglsangsvej køre frem til Lemvigvej. Dette er svært at forestille sig i dag. Vestergade er i bilismens og udviklings navn, blevet parteret i flere dele. Nederst af Sønderbrogade og i midten af Voldgade, da den blev forlænget til Bisgårdsgade.
Vestergade havde ikke helt samme pragt som byens øvrige hovedgader, mod Store Torv lå den fine del, men længere oppe ad bakken boede mange børnerige arbejderfamilier i fattige lerklinede huse.
Ved indgangen til Vestergade, stiftede egens bønder i 1887 Holstebro Landmandsbank. Her ligger banken stadig, men nu som Vestjysk Bank. Den pompøse rødstensbygning blev bygget i 1971, tegnet af Skaarup og Jespersen. Længere mod vest lå Holstebro Jern- og Stålforretning og dernæst, en af byens store industrivirksomheder, den gamle farvegård, som senere blev omdøbt til Holstebro Garnspinderi. Virksomheden flyttede i 1965 udenfor byen til Nybo Bakke, og byens første supermarked, Føtex rykkede ind på pladsen. Føtex blev i 2013 erstattet af Netto.
Ud for Kirkestræde gik Vestergade over Lille Bro, ved passagen af den forsvundne Bløden bæk. Bækken havde sit udspring i et sumpet engstykke, der hvor det store parkeringshus i Bisgårdsgade i dag ligger. Bækken er for længst rørlagt og udløbet ses lige nedenfor Sønderbro.
Overfor Fuglsanggården boede Maren og Niels Jensen. Maren var rullekone og huset hed derfor ”Rullemarens” hus. Her lå byens posthus, fra 1954 og indtil det lukkede i 2010, siden flyttede Holstebro Dagblad ind.
Området langs Vestergade ned mod Storåen hed Fuglsang. Her er alt totalt forandret og præges i dag af det store lyskryds. Men her lå den store firlængede Fuglsanggård. Gården blev bygget i 1860, og siden omdannet til en række små lejligheder. I 1897 blev Mejeriet Fuglsang bygget på gårdens jord. Mejeriet bredte sig og Fuglsanggård blev revet ned i 1938, for at give plads til Andelsmejeriet Fuglsang. Funkisbygningen var tegnet af mejeriarkitekten Lind fra Skive. I løbet af 60’erne fusionerende en lang række mejerier i Holstebro Andelsmejeri, og i 1966 blev bl.a. Sønderlands Mejeri opkøbt. I 1975 flyttede Mejeriet til moderne mejeribygninger på Hjermvej og i 1978 blev Holstebro Andelsmejeri en del af Mejeriselskabet Danmark (MD Foods). Den sidste del af Sønderbrogade blev anlagt og forbundet med Herningvej.
Overfor mejeriet løb der to småstræder Asylgade og Nellikestræde op mod Magnus Kjærs pompøse villa, der i dag huser præstegården. Her lå mange små lavloftede huse omkranset af stynede lindetræer, som blev plantet af Magnus Kjær. Du kan stadig se nogle af de gamle træer, som omkranser den parkeringsplads, som blev anlagt lige syd for rådhuset i 1986.
Lidt længere op ad gaden, der hvor en gangtunnel er ført under Sønderbrogade, lå byens sygehus. Det blev etableret som et privat sygehus i 1843, amtet overtog det i 1874 og drev sygehus her indtil det i 1895 flyttede på Lægårdvej. Bygningen blev siden indrettet til fattiggård.
Østergade
Østergade har været en travl gade. Her har mange holstebroer hentet lønnen hjem fra de store arbejdspladser, Svineslagteriet, Færchs Tobaksfabrik og Posthuset. Der var livlig handel med svin på Svinetorvet og i Schous Købmandsgård. Østergade har været typisk for sin tid, hvor fabriksproduktion, håndværk og handel lå midt i byen. I dag er den transformeret til en gade med forretninger – og lukkede forretninger, liberale erhverv og beboelse. Men siden 70’erne forbinder mange sikkert gaden med fest og ballade. Her blev lønnen omsat i Jyllands største diskotek Flamingo Pub og i Stellas Bodega. I dag er der skudt flere, og nye restauranter op i festgaden.
Set fra Store Torv præges gaden på højre side af Den Danske Bank rigt udsmykkede bygning. Den pompøse bygning der er opført i 1909, er tegnet af Søren V. Nielsen fra Viborg. Her havde posthuset til huse fra 1910 indtil det i 1954 flyttede til Kirkestræde. På modsatte side ser vi stadig Holstebro og Omegns Sparekasse indgraveret i bygningen. “Holstebro og Omegns Spare- og Laanekasse” blev oprettet i 1827, men flyttede ind i bygningen i 1889. Her fik Posthuset også adresse indtil det flyttede til den anden side af gaden. Sparekassen udvidede i 1970 og byggede den moderne betonbygning i nr. 5 og 7. Sparekassen SDS fusionerende i 1990 til Unibank og rykkede ud af bygningen.
Rasmus Færch kom til Holstebro i 1869 og startede tobaksfabrikation øverst i Nørregade. Forretningen gik strygende og i 1873 byggede han fabrik i Østergade. Fra 1880 blev fabrikken udvidet til en moderne toetages fabriksbygning, hvor der var dampkraft. Senere fik fabrikken eget elværk, centralvarme, ventilationssystem og moderne specialmaskiner. Fabrikken var byens største arbejdsplads med 1500 ansatte. Den udvidede konstant, så den fra 1923-24 bredte sig over hele området mellem Østergade og Lille Østergade. Her blev pladsen også for trang. I 1938 overtog Færch det nedlagte Aktiebryggeri på Herningvej, hvor der i 1948 blev bygget ny fabrik, men cigarproduktionen fortsatte i Østergade.
Nedenfor ses et foto, der er taget i 1926, ved en af Færch’s mange udvidelser. I forgrunden ses gæstgiveriet ”Dania”, her ligger i dag restaurant ”Munken”. Billedet til højre viser hjørnet af fabrikskomplekset ved Brostræde.
I 1961 blev Færch sammen med C.W. Obel og Chr. Augustinus fusioneret til Skandinavisk Tobaksfabrik. Efter sammenslutningen blev produktionen rationaliseret og Færch forlod fabrikskomplekset i Østergade og bygningen blev omdannet til forretninger og kontorer.
Schous Købmandsgård lå i Østergade nr. 19. Det var en vidtforgrenet virksomhed, hvor der foruden de sædvanlige købmandsvarer, blev handlet med foderstoffer, jern, tømmer, kul og kunstgødning. Købmandsgården eksporterede korn, svinekød, smør og æg, transporteret med egne skibe fra Holstebro Havn i Struer. I 1868 udvidede købmandsgården med etablering af Holstebro Svineslagteri.
Handlen med tømmer blev i 1910 udskilt til Bendix Tømmerhandel, som i 1964 flyttede til Hjermvej – i dag under navnet Stark.
Holstebro Svineslagteri blev opkøbt af Magnus Kjær i 1881 og slagteriet blev en af de mest markante indenfor svineavl og slagteribranchen i Danmark. Gennem avlsarbejde blev den danske bacongris udviklet til den omfattende englandseksport. Slagteriet udvidede i Østergade af flere omgange, og man kan af nedenstående prospekt fra begyndelsen af 1900-tallet danne sig et indtryk af slagteriets størrelse. Pladsen blev for trang og i 1932-33 rykkede slagteriet til Struervej. Her lå det indtil 2009, hvor Danish Crown besluttede at lukke slagteriet i Holstebro. Kreaturslagteriet blev nedlagt som det sidste i 2014 og Holstebro Kommune købte den 9 ha. store slagterigrund.
Schous Købmandsgård blev opkøbt af HB Comus i 1964 og Brugsforeningen rykkede fra Østergade 13 ind i moderne lokaler, som siden blev til DB-Kvickly. Pladsen her blev også for trang og i 1993 rykkede Kvickly, nu som OBS videre til den nuværende placering. Der er siden bygget to etager på huset, indrettet med lejligheder.
Skjortefabrikken Harrow blev grundlagt i Sønderlandsgade i 1932, men i 1941 flyttede fabrikken ind i nye lokaler i Østergade 29A. Boligselskabet Sct. Jørgen købte og ombyggede fabrikken til 22 lejligheder i 1994.
Længst ude hvor Østergade møder Viborgvej ligger den smukke Nyboes gård, eller det der er tilbage af den. Nyboes gård blev opført som en firelænget købmandsgård omkring 1794, og blev drevet som sådan frem til 1830. Herefter blev den omdannet til boliger for byens ansete borgere. Selv om bygningen er fredet forhindrede det ikke at den østlige ende blev revet ned i 1977 af hensyn til trafikken. Østergade blev ved samme lejlighed lukket for indkørsel fra øst.
Østergade var fra 60’erne og frem til 80’erne en af byens virkeligt travle forretningsgader, men efter flytningen af Kvickly gik det ned ad bakke. Forretningerne flyttede, og Østergade er i dag præget af de mange restauranter. På det lille torv foran det, som oprindeligt var indgangen til Kvickly, sidder en ”Pige der spejler sig” skulpturen er lavet af Adam Fischer (1888 – 1968) og opstillet i 1975.
Grønsgade
Grønsgade har sit navn efter slægten Grøn, som fra slutningen af 1600-tallet spillede markante roller i byen, som præster, by- og herredsfogeder, postmestre m.v. De ejede i gaden en farverigård og drev storhandel med Holland. Gaden afsluttes med ”Osteboden” der oprindeligt blev bygget som kioskbygning i 1925, i dag huser boden et pizzeria. Glasmagasinet lavede i 1961 den markante modernisering og tilbygning af hjørnet ud mod Brostræde.
Brotorvet og Storebro
Torvet hed før Fisketorvet. Der var her i mange år en omfattende handel med ferske, saltede og røgede fisk, som kom ind fra vestkysten. Det var en helt central plads hvor alt trafik over Storåen passerede og torvet var attraktiv for mange virksomheder. Her lå byens første apotek, i den bygning, som i dag huser Jensens Bøfhus. På modsatte side etablerede Afholdsforeningen NIOGT i 1901 et afholdshotel, som siden har fået en 1. sal. Fra 1931-52 var der rutebilstation for det sydlige og vestlige opland på Brotorvet.
Foran bøfhuset står ”Metalsvinet”, som oprindeligt blev opstillet på Borbjerg Møllegård i 1976. Den blev under kraftige protester fra Borbjergerne, flyttet til Brotorvet i 1986. Skulpturen udført af italieneren Pietro Taccas (1577 – 1640) originalen står i Firenze, og der findes adskillige kopier rundt i verden.
Holstebro er opstået, hvor der var vadested over Storåen. Oprindelig var overgangen lidt længere mod vest, for enden af passagen Endeløs, her var der en holm midt i den brede og lavbundede å.
Det er uklart hvornår den første Storebro blev bygget og præcist hvordan den forløb, men der er fundet rester fra en tidligere bro ved overgangen til Brotorvet. Broen har en helt central betydning for Holstebro og indgår i byens navn. Helt frem til 70’erne havde broen en afgørende trafikal betydning for landstrafikken nord/syd og for byens sammenhæng. Broens betydning understreges af, at det var kongemagten der administrerede ejendomsretten til broen og opkrævede ”brokorn” for passage af broen. Broen har skiftevis været bortforpagtet og i privat eje. Det var ejeren eller forpagteren, som skulle sørge for at opkræve broafgift, men var også forpligtet til at vedligeholde broen. Der kunne tjenes godt på broen, men det kneb ofte med vedligeholdelsen, og der er flere beretninger om broer der blev ødelagt ved kraftig oversvømmelse. Staten overdrog i 1855 broen til Amtet og passagen blev gratis.
De tre kraftige granitpiller som i dag udgør broens fundamentet blev bygget i 1855-56. Brodækket var lavet af svært egetømmer, som i 1910 blev erstattet af jernbeton. Storebro mistede efterhånden sin trafikale betydning, da den indre cirkulationsgade blev anlagt fra 1964 – 80. Broen vi kender i dag, fik sit udseende i 1990 – 91, hvor broen – med slet skjult inspiration fra Ponte Veccio i Firenze, blev overbygget og indrettet til Hotel Royal, tegnet af arkitekterne 3XN. Den oprindelige trafikbro blev helt lukket og erstattet af en let gangbro.
Storebro, Hotel Royalbygningen, Den Røde Plads og Færchtorvet er udsmykket med 60 skulpturer, som hedder ”Tobaksarbejdernes drøm”, som blev opstillet fra 1995 – 2000. Skulpturerne er lavet af en international kunstnersammenslutning bestående af russeren Dimitri Kaminker, ukraineren Leonid Kolibaba og danskeren Hans Krull, men der indgår også kunstnere fra andre verdensdele.
Sønderlandsgade
Al trafik fra nord blev ledt over Storebro gennem Sønderlandsgade til Bomhuset i syd, hvor vejene forgrenede sig til Herning, Skjern og Ringkøbing. Det var en travl gade og en vigtig handelsgade helt frem til 1993 hvor gaden blev lukket i syd af den store rundkørsel, som fordeler trafikken fra Sønderbrogade mod Skjern og Herning. Sønderlandsgade har i særlig grad været præget af Poul Andersens Tømmerhandel, Mejeriet Sønderland og Holstebro Jernstøberi.
Lige over broen ligger Den Røde Plads. Det er en af byens nye torve, som blev etableret i 1966 ved opførelsen af Holstebro Hallen og Restaurant Laksen, som var tegnet af K. Hansen Møller. I folkemunde fik pladsen sit navn i 1977, da den blev brolagt med røde teglsten, ”Den Røde Plads” er siden blevet det officielle navn.
Holstebro Hallen var oprindelig en kombineret sportshal, musik- og teatersal. I 20 år fra 1969 til 1989 var Holstebro Hallen landskendt for Holstebro Revyen, hvor det helt store trækplaster var Dirch Passer. Holstebro havde et udtalt behov for bedre faciliteter til musik og teater, og hallen blev i 1990 – 91 totalt ombygget – tegnet af Kjær & Richter – samtidig skiftede hallen navn til Musikteateret Holstebro.
Sønderlandsgades østside præges af A/S Poul Andersens tømmerhandel. Poul Andersen begyndte i 1881 at handle med kolonialvarer, korn og foderstoffer, men forretningen ændrede sig til handel med jernvarer, trælast og bygningsartikler. Siden udvidede forretningen med et savværk og et mørtelværk på Skjernvej, der hvor Mølleparken i dag ligger og et mørtelværk. Jernforretningen overgik til M. Colstrup i 1934 og flyttede til Sdr. Alle i 1938.
Poul Andersen står som bygherre for Sønderlandsgade nr. 9 og 11. Begge huse er tegnet af Th. H. Andersen. Den markante portbygning førte ind til det store tømmerlager i gåden, men der var også tømmerplads der hvor Musikteateret i dag ligger. Poul Andersen flyttede i forbindelse med etableringen af OBS i 1993 ud til det lager og spærfabrik, som virksomheden ejede på Bülowsvej. Trælasten blev overtaget af Roslev Trælasthandel i 1993.
Med undtagelse af Holstebro Jernstøberi, er hele den vestlige side af gaden bygget indenfor de seneste 50 år. Det var en nødvendig byfornyelse, mange ejendomme i gaden var i ringe vedligeholdelsesstand.
Det var også Th. H. Andersen, som i 1917 tegnede Mejeriet Sønderland. Selv om det er forståeligt, at mejeridrift ikke hører hjemme i byen, er det smerteligt, at bygningen måttet lade livet i 1970, for at blive erstattet af Jacobsens bolighus. Det gik kun værre, da huset blev ombygget til lejligheder.
På Sønderlands Torv finder vi ”Brandmonumentet” som er udført af Ejgil Westergaard og opstillet i 1986 som et mindesmærke for de ti store bybrande i Holstebro, der fra 1552 til 1794 lagde store dele af byen øde. På gavlen til Sønderlandscenteret ser vi ”Acceleration” udført af Niels Chr. Frandsen og opsat i 1986.
Holstebro Jernstøberi og Maskinfabrik er byens ældste fabrik, grundlagt i slutning af 1850’erne. Fabrikken lavede landbrugsmaskiner, ringtromler, radrensere, såmaskiner og plove, samt en række forskellige støberivarer til landbruget, herunder de støbejernsvinduer der stadig i dag pryder bygningen. Fabrikken havde produktion i Sønderlandsgade helt frem til 1988, hvor den flyttede til Niels P. Thomsensvej, men lukkede efter få år.
Overfor Holstebro Jernstøberi lå Brænderigården, som dannede et lille trekantet torv. I bunden af torvet førte en vej til ned til et vadested over Vegen å og videre ud til Mejdal. I Brænderigården var der bl.a. brændevinsbrænderi.
Området blev totalt forandret i 1990. På den østlige side af gaden opførte et pensionsselskab ”Brænderigården”, tegnet af Torsten Riis Andersen. På den vestlige side byggede Arbejdernes Andelsboligforening ”Støberigården, tegnet af Søren Andersen.
Sønderlandsgade er blokeret yderst af den store rundkørsel, og her ligger det lille Bomhus klemt ind. Det er besynderligt at Bomhuset har overlevet, og at det ligger, hvor det blev bygget i 1792. Huset har flere gange været truet af vejplaner og forslag om flytning. Her boede konsumtionsbetjenten, som opkrævede afgifter af bønder og andre handlende, som kom for at sælge deres varer på byens markeder. Afgiftsopkrævningen forsvandt med den nye næringslov i 1851. I 1987 blev Bomhuset indrettet som Museum for Kleinkunst, men den funktion ophørte i 2018.
Vil du vide endnu mere.
Der er anvendt en lang række historiske bøger og opslag til beskrivelsen af midtbyen. Du kan finde litteraturen på Holstebro Biblioteks fine lokalhistoriske samling på 1. sal.
Der er ikke til denne artikel foretaget selvstændige undersøgelser. Den litteratur der har været anvendt er primært:
- Bjerregård, Kristian: ”Holstebro – hvornår skete det af”, 1999.
- Ejstrud, Bo. ”Det ældste Holstebro”, 2023.
- Graugaard, E. og Holm, B. T.: ”Det gamle Holstebro”, bind 1 – 6. 1961 – 2002.
- Johansen, Jens, m.fl..: ”Bro og by – en folkebog om Holstebro”,1974.
- Nielsen, Carl Egon: ”Holstebro 1900 – 1925”, [bind 1 – 12], 1980 – 1987
- Pedersen, Ejner G. ”Gade op og gade ned” 1982
- Sielemann, Olaf: ”Kunsten i Holstebro”, 2002.
- Trap Danmark, der er gjort brug af historiske udgaver, foruden: https://trap.lex.dk/.search?query=holstebro (15.01.24)
- J. Aldal: Jyske Byer og deres Mænd. Holstebro By, 1917
- Søren Toftgaard Poulsen: Industriminder i Ringkøbing amt. 2005
Du kan også følge lokalhistorien på Facebooksiden ”Det Gamle Holstebro” her vises masser af billeder, som alt overvejende stammer fra Lokalarkivet.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne artikel kan rettes til Ejnar Tang:
Holstebro d. 17. januar 2024