Frivilligaftale
Formålet med denne aftale er at sørge for, at man som medarbejder er klar over sit ansvar og sine rettigheder. Aftalen omhandler arbejdstid, arbejdsopgaver, persondata og tavshedspligt.
Ved underskrift på dette dokument indgås en aftale om frivilligt arbejde mellem:
Navn: ____________________________________________________________________
Adresse: _________________________________________________________________
By: ____________________________________________ postnr.: ___________________
E-mail: ___________________________________________________________________
Tlf.: ______________________________________________________________________
og
Lokalhistorisk Arkiv Holstebro
Museumsgade 2b
7400 Holstebro
CVR: 29 18 99 27
Arbejde og arbejdstid
Arbejdsopgaverne kan aftales individuelt og ændres efter aftale. Som udgangspunkt varetages følgende arbejdsopgaver:
Vagter i arkivets læsesal og hjælp af arkivets brugere, modtagelse af arkivmaterialer, digitaliserings- og registreringsarbejde.
Tidspunktet for arbejdet tilrettelægges individuelt og kan til enhver tid ændres efter aftale. Som udgangspunkt arbejdes der i tidsrummet onsdag og torsdag mellem kl. 09.00 og kl. 16.00.
____________________________________________________
Opsigelse
Aftalen kan til enhver tid opsiges uden yderligere varsel af den frivillige eller Holstebro Lokalhistoriske Arkiv.
____________________________________________________
Persondata
Ved indgåelse af denne aftale giver den frivillige samtykke til, at Holstebro Lokalhistoriske Arkiv må registrere de angivne persondata. Du giver også tilladelse til, at dine oplysninger kan blive delt med Holstebro Museum. Det skyldes, at Holstebro Museum står for den daglige drift af bygningerne. Holstebro Museum er endvidere udsteder af adgangskort, som frivillige kan få efter behov, og derfor skal Holstebro Museum have muligheden for at kunne kontakte medarbejdere.
Du godkender, at foreningen Lokalhistorisk arkiv Holstebro og andre frivillige i arkivet har adgang til dine kontaktoplysninger. Dette er i forbindelse med vagtplanlægning, koordinering af opgaver og arrangementer.
Dine persondata vil ikke blive videregivet til andre instanser eller institutioner end de nævnte og bliver slettet, når frivilligaftalen ophører. Vi vil dog gerne have din tilladelse til at opbevare dine data i arkivets egen historiske dokumentation. På den måde kan vi også gemme arkivalier om arkivet og arkivets historie. Det kan du give tilladelse til her.
Set kryds: JA____ Nej____
Bemærk.
1) Din tilladelse til deling af persondata kan til enhver tid trækkes tilbage.
2) Tilgængelighedsfristen for at se sådanne arkivalier i arkivet er 20 år
____________________________________________________
Foto
I forbindelse med aktiviteter tages der billeder til brug i arkivets – og arkivforeningens formidling. Må billeder af dig bruges i denne sammenhæng ?
Set kryds: JA ____ Nej ____
____________________________________________________
Tavshedspligt
Tavshedspligten gælder ubetinget for samtlige arkivets medarbejdere, både frivillige, midlertidigt beskæftigede og fastansatte.
Tavshedspligten omfatter arkivets forhold og oplysninger fra arkivets samlinger, som man bliver bekendt med i forbindelse med arkivarbejdet, og hvis hemmeligholdelse enten ifølge sagens natur er påkrævet eller er specifikt påbudt. Brud på tavshedspligten kan være strafbart. Tavshedspligten ophører ikke ved fratrædelse.
Børne- og straffeattest
I tilfælde, hvor den frivillige skal arbejde med aktiviteter, der omhandler personer under 18 år, har Lokalhistorisk Arkiv Holstebro ret til at indhente en børneattest, som det er påkrævet i loven. Endvidere kan arkivet anmode om en straffeattest, hvis det skønnes at have betydning for den opgave, den frivillige skal varetage.
Den Frivillige:
Dato: _____________ Underskrift: __________________________________________
Holstebro Lokalhistoriske Arkiv:
Dato: _____________ Underskrift: __________________________________________