Adgang til Holstebro Museum

Adgang til Holstebro Museum for frivillige på Lokalhistorisk Arkiv Holstebro

Holstebro museum sikrer uhindret adgang til nødvendige lokaler på Holstebro Museum for frivillige på Lokalhistorisk Arkiv Holstebro – det drejer sig om følgende områder:

Stueplan:

Lokalhistorisk Arkiv

Personaletoiletter

Elevator

Printer/kopimaskine/scanner

Kælderplan:

Arkivdepoter

Bibliotek

Pauserum

Alle frivillige på Lokalhistorisk Arkiv Holstebro får udleveret et id-kort med chip, der sikrer adgang igennem museets personaleindgang i museets åbningstid, samt når der er personale i bygningen (typisk mandag-fredag, 8-16).

Umiddelbart inden for personaleindgangen er en nøgleboks, hvor der findes en nøgle, som sikrer adgang til de nødvendige lokaler. Nøglen SKAL afleveres i nøgleboksen, når den frivillige arkivmedarbejder forlader museet.

Arkivets frivillige kan frit bruge museets medarbejderrum. Dog henleder vi opmærksomheden på, at museets ansatte holder pauser i rummet i følgende tidsrum:

Formiddag 9.15 – 9.30

Frokost 11.30 – 12.00

Eftermiddag 14.30 – 14.45

I disse tidsrum fylder de ansatte lokalet, så arkivets pauser kan lægges på andre tidspunkter.